Mobil Omsorg - mere tid ansigt til ansigt
Mobil Omsorg er systemet til hjemmeplejen, så du som hjemmehjælper kan kommunikere let og smidigt med koordinatorer og ledere hjemme i kommunen. Gennem Mobil Omsorg registreres arbejdet ude hos borgeren og ikke efterfølgende på kontoret. Formålet er at frigøre mere tid ansigt til ansigt med borgeren.
Med Mobil Omsorg på en smartphone får du adgang til både en køreliste, borgerstamdata og journaler samt medicinkort. Dine oplysninger overføres med det samme til Avaleo Omsorg. Dermed har alle altid adgang til de senest opdaterede informationer om borgeren.
Smidig køreliste
Du begynder din arbejdsdag med at hente kørelisten på din smartphone og behøver derfor ikke at møde på kontoret først. Kørelisten kan løbende opdateres, så du med det samme kan se ændringer i de planlagte besøg.
Og akutte besøg registreres mens de udføres. Så spares efterbehandlingen af sådanne opgaver.
Når du arbejder dig gennem listen af borgere der skal have hjemmehjælp, registreres besøgene gennem telefonen. Det gøres ved at du registrerer start, stop og godkend ved hvert besøg. Før du godkender besøget, kan du ændre på tiden, hvis du har måttet afbryde besøget for at udføre andre opgaver.