Avaleo rangerer internationalt
29. december 2011
Avaleo rangerer internationalt som én blandt kun fem danske vækstvirksomheder. Således er vi nr. 360 blandt de 500 teknologi-virksomheder, som ifølge revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte er vokset mest i de seneste fem år i Europa, Mellemøsten og Afrika.
På "Deloitte Technology Fast 500TM EMEA"-listen figurerer virksomheder, som kombinerer teknologisk innovation, iværksætterevne og hurtig vækst.
Virksomhederne - store, små, offentlige og private - spænder over en bred vifte af brancher, og er førende inden for hardware, software, telekommunikation, halvledere, internet, medier og underholdning, biovidenskab og nye områder, såsom ren teknologi.