Om Avaleo
Avaleo er en af landets førende virksomheder inden for kommunal sundheds-it. Vi har med stor succes leveret elegante sagsbehandlings- og journalsystemer til omsorgs-, social- og sundhedsområdet i 32 kommuner og en del private udbydere i Danmark.
Virksomheden blev etableret i 2006, beskæftiger 30 medarbejdere og har til huse i Høje-Taastrup. Holdet bag Avaleo består af læger, sygeplejersker, konsulenter og tekniske specialister. Flere havde ledende roller i NetDoktor, som i dag er Europas ledende sundhedsportal i blandt andet Danmark, England og Tyskland.
Borgerens rejse
Idéen bag Avaleo software er grundlæggende at understøtte et sammenhængende borgerforløb - ét sted, hvor du følger borgerens rejse gennem det kommunale system.
Avaleos styrke baserer sig på unikke kompetencer inden for både dataanalyse og softwareudvikling. Vores løsninger består af komplekse internetbaserede værktøjer, som tager højde for mange forskellige faktorer og involverer mange mennesker fra myndighed til udfører.
Hundredetusindvis af borgere samt 15.000 medarbejdere har dagligt gavn af Avaleos systemer.