| Sundhedsteamet i Horsens: 'CaseFlow dækker vores behov' |
|
Birthe Pors er sygeplejerske og teamleder i det kommunale sundhedsteam i Horsens Kommune. Teamet har fokus på kronikeruddannelse over for lægehenviste borgere. Teamet arbejder med målgrupper og har en aftaleramme om at afvikle et vist antal ydelser, det vil sige hold, per år. Teamet består foruden Birthe Pors af en fysioterapeut og en klinisk diætist. Alle tre anvender CaseFlow, som de blandt andet bruger, når de vurderer effekten af deres egen indsats.
'Da vi gik i gang i januar 2006 var vi på 'Herrens Mark' og brugte over 25 forskellige regneark til at styre vores data med. Og vi kunne ikke finde et it-system, der dækkede vores behov. Der var kun omsorgssystemer fra store firmaer. Vores floworienterede måde at arbejde på passede ikke i deres skemaer og der var ikke tradition for at tilpasse skemaerne', siger Birthe Pors. 'CaseFlow lever op til rigtig mange af de ting, vi ønskede os. Det dækker vores behov. Vi tog det i brug i december 2006. Vi tastede borgerne ind, øvede os og fik god træning af Avaleo. Der var en god kommunikation og Avaleo var meget lydhøre, når vi spurgte om noget på enten telefon eller mail, og de tilbød gerne, at komme over til os', fortæller Birthe Pors. 'Vi bruger CaseFlow til både dokumentation og kommunikation samt til afrapportering. Desuden var det et krav fra lægerne, at de skulle kunne henvise borgere elektronisk, og det kan de', siger hun. 'Vi kan med systemet sikre kvaliteten ved udtræk af for eksempel fru Pedersen, og se, om der er tastefejl, hvis værdierne ikke ser ud til at passe. Det er super vigtigt, når vi har mange data', siger Birthe Pors. 'Vi har også halv-årlige rapporter til den politiske afrapportering, og skemaerne er tilrettet vores behov, og er inde i systemet, så vi også på fem minutter kan give direktionen svar på et spørgsmål', siger hun og tilføjer: 'Efter de to år har vi nået vores mål med meget positive resultater, og det er én af grundene til, at vi nu er kommet fast på budgettet'. 'Det er vigtigt, at vi har et it-system, der kan tilpasses i en verden, der forandrer sig med nye projekter og nye mål. Og Avaleo har løbende taget vores ønsker til sig. Vi har fået minimeret antal klik, når vi tilgår de forskellige skabeloner i systemet. Og når vi får nye ark, indpasser Avaleo dem i systemet. Varsler om opdateringer kommer i god tid, og der er en god introduktion til opdateringerne', siger hun og supplerer: 'Vi er meget tilfredse med Avaleos informationsniveau'. FAKTA Det kommunale sundhedsteam bruger CaseFlow i sit arbejde med kronikeruddannelse af lægehenviste borgere. Teamet har en aftaleramme om at afvikle et bestemt antal hold per år. Teamet består foruden Birthe Pors af en fysioterapeut og en klinisk diætist. Alle tre anvender CaseFlow, som de blandt andet bruger, når de vurderer effekten af deres egen indsats i forhold til hjertekarsygdomme, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i mild til moderat grad samt Type II diabetes. |