| Genoptræningen i Hillerød: 'CaseFlow er tilpasset os' |
|
Hella Obel er ledende terapeut i Hillerød Kommune i Træningssektionen, som består af 30 terapeuter. Alle medarbejderne arbejder i CaseFlow, som er et nyt system for dem. Men allerede nu viser det sig, at systemet svarer til, hvad de i sin tid søgte. 'Dét, vi i begyndelsen af 2007 søgte, var et system, som vi kunne bruge til både den lovpligtige statistik, til data omkring evidensbaseret træning og terapi samt til et overblik over, hvilke medarbejdere der arbejder med hvad, og hvem der tager over for hinanden', siger Hella Obel. 'I forvejen havde kommunen et dokumentationssystem, men det var ikke bygget til genoptræning. Vi var derfor opsøgende og besøgte to kommuner – én, der brugte CaseFlow og én, som brugte et konkurrerende system. Valget faldt på CaseFlow, som vi fik implementeret i oktober 2008', fortæller Hella Obel. 'CaseFlow er tilpasset os, frem for at det er os, der tilpasses produktet. Vi forventede, at systemet kunne leve op til de ting, vi har brug for, og at det ikke er et færdigt system, men ét, hvor vi kan komme med gode idéer', siger hun og tilføjer, at dialogen om idéerne lige fra begyndelsen har været god. 'Avaleo modtager os med en ekstrem imødekommenhed og fleksibilitet, for eksempel når systemet tilpasses vores skemaer. Både før og efter starten optræder Avaleo med en stor troværdighed, og det var også, hvad vi fornemmede i den indledende dialog, siger hun og tilføjer, at 'Avaleo handler hurtigt på vores idéer'. FAKTA
Hella Obel leder 30 terapeuter i Træningssektionen, og de arbejder alle i CaseFlow. CaseFlow hjælper dem med effektivt at tilbyde kvalificeret ergoterapi og fysioterapi inden for rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Med CaseFlow styrer Træningssektionen genoptræning og træning efter både sundhedsloven og serviceloven. Træningen foregår såvel i kommunens sundhedscenter, i træningslokaler på kommunens plejecentre og i borgernes egne hjem. |